|
|
![]() |
|
Miljø- og klimastrategi
Kommunekemis mission som miljøvirksomhed med speciale i farligt affald er at udnytte affaldets værdier gennem innovative teknologier med både miljø- og omkostningsmæssig effekt. I 2008 besluttede vi en miljø- og klimastrategi for bæredygtig affaldshåndtering, som skal gøre os til det mest miljø- og energieffektive behandlingsanlæg til farligt affald. Strategien skal reducere vores klimapåvirkninger, og du kan læse om de konkrete målsætninger i vores miljøredegørelse. Klimaeffekt I 2009 kortlagde vi den samlede klimapåvirkning fra drivhusgasser fra vores aktiviteter på Kommunekemi. Det er grundlaget for initiativer, der skal reducere vores nettoudledning på 85.000 tons CO2 i 2008. Vi vil blandt andet kunne dokumentere CO2-bidragene for vores forskellige behandlingstyper og på sigt for kundespecifikke affaldsleverancer. Vi har behandlet 182.000 tons farligt affald i 2008 og leveret 162.000 MWh varme og 28.000 MWh elektricitet. Det giver en samfundsmæssig CO2-besparelse på 52.000 tons på varme og 24.000 tons på el. Konkrete initiativer To markante initiativer reducerer energiforbruget ved vores produktion. ViscoTerm-anlægget til tyktflydende affaldstyper med stort energiindhold blev sat i drift i april 2008. Det erstatter energi fra andre affaldstyper eller afgiftspligtig støttebrændsel. Primo 2010 tages også vores nye modtageanlæg til fast affald i drift. Et anlæg, der fra 2010 kan reducere vores energibehov fra støttebrændsel med 60.000 MWh i forhold til 2007. Anlægget modtager, lagrer og forbehandler fast affald og sikrer optimeret energitilførslen til forbrændingsprocessen. Dette udbygger Kommunekemis position som et af de mest energieffektive anlæg til for-brænding af farligt affald. Vi skaber værdi Forbrændingen af affaldet i vores rotérovne frigiver energi. Vi udnytter energien fra affald, støttebrændsel og el i vores produktion. Den overskydende energi leverer vi videre via Nyborg Forsyning og Service til de lokale forbrugere i Nyborg området som varme og el.
<- Tilbage |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||