Spørgsmål & svar


Affaldsbehandling

Hvad sker der med affaldet?

Svar:
Langt det meste affald bliver brændt i vores tre rotérovne ved ca. 1.200 °C. Forbrændingen resulterer i overskudsvarme, som anvendes til produktion af fjernvarme og elektricitet til Nyborg Kommune. Det giver restprodukter som slagge og aske samt gips fra røggasrensningen, inden der til sidst ledes damp ud af skorstenen. Læs mere om Kommunekemis affaldsbehandling.

Modtager I fyrværkeri?

Svar:
Vi modtager konsumfyrværkeri, dvs. raketter, fontæner etc., såfremt det er pakket efter Kommunekemis pakkeinstruks for vådt og tørt fyrværkeri. Vi modtager hverken eksplosiver eller krysantemumbomber - de destrueres af Forsvaret.

Må man godt blande flere typer affald sammen?

Svar:
Som udgangspunkt NEJ! Kontakt Kundeservice for nærmere dialog.

Hvilken affaldsgruppe hører affaldet ind under?

Svar:
Afhængigt af hvilken type affald det drejer sig om, bliver det inddelt i en af 9 forskellige affaldsgrupper.

Skal vores affald behandles på Kommunekemi?

Svar:
Kommunekemi modtager kun farligt affald. Det er ikke Kommunekemi, der vurderer, om der er tale om farligt affald eller ej, men derimod Kommunernes miljøafdelinger.

Pakning og emballering

Hvordan skal affaldet pakkes?

Svar:
Det afhænger af affaldstypen. Er det affald, som skal transporteres som farligt gods, skal det pakkes i UN godkendt emballage og i øvrigt opfylde reglerne i ADR. Se i øvrigt vores affaldsguide.

Genbruger I emballagerne?

Svar:
Vi genbruger alle vores palletanke til uorganisk affald og egnede palletanke, som har indeholdt organiske stoffer. Plast og jernfade brændes, men jernet sendes til genanvendelse efter forbrænding.

Hvad er EAK koden for et givent affaldsprodukt?

Svar:
EAK-koderne er 6-cifrede og fastsat af EU i det europæiske affaldskatalog (Bekendtgørelse om affald nr. 224 af 7. marts 2011 biilag 2). De bruges til statistik og kortlægning af affaldet.

Kundeservice

Hvad er jeres åbningstider?

Svar:
Vi har åbent fra kl. 7 - 16 mandag til torsdag og fra kl. 7 - 15 fredag. Du kan kontakte os på tlf. +45 8031 7100 eller ksc@kommunekemi.dk 

Hvad er prisen på behandling af specielle affaldstyper, transport og emballager?

Svar:
Kommunekemi udsender ingen officiel standardprisliste, men kontakt Kundeservice for at få priserne for dine konkrete affaldstyper oplyst.
 

Kundeservice

Kontakt Kundeservice og få professionel support i alle spørgsmål om farligt affald.

Kontakt Kundeservice

 

 

Affaldsguide

Kommunekemis Affaldsguide er et værktøj til sikker og korrekt håndtering af farligt affald.

Affaldsguide