I udviklingscentret arbejder ingeniører, teknikere, laboranter og praktikanter tæt sammen internt og med eksterne samarbejdspartnere om at udvikle nye metoder til behandling af farligt affald.
De omfatter både nye processer, der genanvender værdifulde råstoffer fra affaldet og ombygning af eksisterende anlæg, der optimerer behandlingen af affaldet.

Udviklingscentret har eget laboratorium til specialopstillede forsøg og en forsøgshal til opskalerede laboratorieforsøg. Forsøgshallen er på 400m2 og den eneste forsøgshal i Danmark for farligt affald.
Her tager vi hånd om emissioner til både luft og vand ved at lede al udsugningsluft og spildevand til vores 1.200 ˚C varme forbrændingsovne.