Genbrug af slagge


Baggrund

Hovedparten af det affald, der behandles på Kommunekemi, brændes, og som restprodukt opstår derved omkring 20.000 tons slagge om året. Denne slagge er hidtil blevet deponeret.
 
Som et led i Kommunekemis virksomhedsstrategi, arbejder vi intensivt på at finde genanvendelsesmuligheder og behandlingsmetoder for vores restprodukter. Målet er, at vi i 2015 har reduceret vores deponerede volumen med 75%.
 
Derfor er Kommunekemi gået i gang med at undersøge mulighederne for at genanvende slaggen ved bygge- og anlægsarbejder.

 

Projektbeskrivelse

Det indledende arbejde består i at undersøge slaggens mekaniske egenskaber og verificere, at udvaskningen af kviksølv overholder de tilladte grænseværdier. Vi påbegyndte arbejdet i efteråret 2009, og det afsluttes i øjeblikket.
 
Efterfølgende udfører vi et forsøg i stor skala sammen med Meldgaard A/S i Åbenrå. Forsøget består i at afdække, om det er hensigtsmæssigt at benytte slaggen som vejfyld.
 
Slaggen skal stabilisere sig over en periode på 3 måneder. Stabiliseringen består i, at de vandopløselige salte udvaskes med regnvand, og at forskellige forbindelser reagerer med luftens CO2, hvilket betyder, at rumfanget ændrer sig. Når slaggen har udvidet sig, vil den blive knust og tungmetallerne taget fra. Den færdigbehandlede slagge blive herefter brugt som bl.a. vejfyld.

 

Tidshorisont

Projektet forventes afsluttet sommeren 2011. 

Håndtering af restprodukter

Kommunekemis restprodukter fra forbrændingen af farligt affald sendes til slutbehandling hos NOAH AS i Norge.

Læs mere her